Det er ikke saa lidt skoert at befinde sig i England, naar det siger den firetyvende paa kalenderen, og man burde befinde sig dansende rundt om traeet, hyggende med sin familie.
For her i England handler det nemlig kun om i morgen - den fem og tyvende. Med kalkun, julemaend, christmas puddings, gave aabning om morgenen, og alt det staahej.
I dag har vaeret en foelesesmaessig skoer dag. Dog i sidste ende ganske god.
Jeg har nu proevet at vaere til julegudstjeneste i York minster, hvilket paa sin vis var noget af en oplevelse. Specielt hvis man sammenligner det med Thorsted kirke, som hoejst kan rumme 100 personer (tror serioest ikke paa der kan klemmes flere ind der....) - hvor der her kan vaere... Ja, det ved jeg ikke engang. Noget der foeltes som tusindevis. Og der var ikke engang plads til alle, saa mange folk var der. Saa ja, vi var selvfoelgelig placeret i rummet, hvor man intet kunne se, men vi kunne blot hoere med over hoejtaleren, hvad der foregik. And don't even get me started on hvor hoejt der var til loftet....... Er du gal!
Men ja, altsaa, nu har man daa proevet det.
Derefter tog Aino og jeg ind for at fejre lidt hvor skoer julen var paa vores favorit sted "The Habit", som er et af Yorks hyggeligste steder. Ahh.
Aftensmaden bestod selvfoelgelig af aegte julemad, bestaende af kinesisk takeaway. Well well.
Jeg sluttede dagen af med et smut forbi min kaere veninde, Almaz, som tog godt imod mig som savnede jul og Danmark, og saa "Spirit" med mig, som forresten er verdens bedste film.
Der blev ogsaa tid til lidt party food med hendes familie og skoere engelske tv-serier inden jeg igen smuttede min vej. Vi fik sagt "Merry christmas" endnu engang, og jeg bevaegede mig hjem, og tog mig selv et laaaaaaaaangt bad.
Endelig sidder jeg nu her, og skal liiiige ha' ordnet et par gaver, foer det kan blive i morgen.
Det skal nu nok blive spaendene, paa trods anderledes.
Jeg oensker jer alle en vidunderlig julenat, derude.
Det er dagen foer dagen foer dagen. Hvilket vil sige, at i England, i York, er det i dag den 23. december.
Det betyder lillejuleaften i Danmark, men det betyder ikke saa meget her.
Dog er det nu ikke vaerst, hvis jeg skal vaere helt aerlig. At vandre hjem i kulden, og se folk igennem vinduerne sidde i skaeret af de farvestraalende lys i juletraeerne, goer en varm om hjertet. Hyggen og varmen kryber helt ind under huden paa en.
Dagen har vaeret regnfuld, og jeg har gaaet og gemt mig under min fine nissehue (tak miriam!) og min fine (og aabenbart meget dyre) paraply, jeg fandt i bussen, for noget tid siden. Den er bare fin kan jeg sige jer, gennemsigtig med masser af blomster. Aah ja. Folk har smilet og vinket og oensket mig glaedelig jul, og jeg saetter stoerre og stoerre pris paa England. Lige i dag, er det egentlig bare rart.
Jeg har koebt de sidste julegaver, og vil i morgen drage paa rundfart med hjemmelavede julekort, og sprede en smule glaede i gaderne.
Ohoej derude!
Jeg er da godt nok lidt af en torsk til at faa blogget.
Det skyldes flere grunde, som jeg foeler i burde faa af vide; 1. TEKNISKE PROBLEMER!!!!!! (jeg vaelger ikke at bevaege mig naermere ind paaa dette, da det vil hoejst sandsyligt ende op i mindre raseri anfald, hvilket kunne gemmes og bruges paa bedre) 2. Travlhed (der er doemt pantomine i England, og en hulens masse optraedender hver dag. Og man skal ogsaa lige sige farvel til alle sine soede venner der drager hjem i julen, og efterlader mig i det hersens York... Ahh ja) 3. Dovenskab (det er dog den mindst essentielle af grundene.. Dog maa den ikke glemmes)
Saa lige nu sidder jeg og bruger min fritime i skolen paa at blogge til alle jer derude, selvom den egentlig burde blive brugt til alle de lektier jeg er bagud med grundet pantomine. Men aah min gud altsaa. Det er juleferie i morgen. Lad os nu bare vaere glade og danse en dans!
Nu taenker du nok... Hvad har hende Anne Sofie dog fordrevet tiden med siden hun sidst skrev et lille indlaeg herinde. Frygt du ej - jeg vil nu opsumere, saa I ikke gaar glip af noget.
Anne Sofie har...
- sunget julesange.
- sunget julesange med sig selv.
- spillet bowling.
- tabt i bowling.
- lavet havregrynskugler.
- fejlet i at lave havregrynskugler.
- sagt farvel til Yui som smuttede tilbage til Japan.
- faaet mange komplimenter for gul hat.
- frosset mine fingre til doede.
- faaet min hat hapset af vinden, saa den endte paa vejen, og blev koert over gentagne gange og endte i regnpytten; "I'm sorry I'm late, miss, my hat got run over!" - vaeltet i regn ned i mudder med cykel.
- cyklet alt for meget i regnvejr.
- ventet paa sne.
- indset at P.S. I love you er en ganske fantastisk film, og slet ikke saa gyselig som jeg troede.
- savnet mine soede gutter fra det hersens Danmark.
- malet julekort.
- vaeret gnaven - specielt over tekniske problemer.
- spildt. meget.
- tabt ting og sager.
- forsoegt at troeste mig selv med, at det blot maa vaere et tegn paa at jeg foeler mig hjemme.
- spist middag hos den soede cat.
- vaeret paa t-shirt rov.
- triumferet efter t-shirt rov (billede kommer)
- oedelagt lampe.
- set love actually med de fineste piger med oreos og sang og hygge.
- laest godnat historier for miriam, bestaeende af Peter Plys.
Der haenger guirlander her og der og alle vegne, verden glitrer og skinner, kulden bider udenfor og julesange bliver spillet og sunget for alle pengene paa gaderne.
tirsdag den 6. december 2011
Endelig naaede vi Birmingham, hvor vi traadte ind i den stoerste hal, jeg nogensinde har set. Hallen bugnede med boder med alt fra goodiebags med makeup produkter, til stoevsugere til at toerre toej, til fake tan, til danse boder, til vintage toej, til sko butikker, til maerkevarer, til jeg ved ikke hvad. Sindssygt var det i hvert fald. Jeg kunne sagtens ha' faret vild derinde.
Dog var der to folk som tog et billede af mig til deres blogs. Var en smule stolt.
Dagen startede ud med 2 en halv times mareridt af en bustur fyldt med skrigende 15 aarige piger,
med litervis af makeup, chips og technomusik. Og det er selvfoelgelig dage som disse man glemmer essentielle ting, som hoeretelefoner og ipod. Oev. Dog har jeg paa billedet her fanget et af de mere muntre oejeblikke paa busturen, af den kaere Chris, som var eneste dreng, i bus fyldt med en hulens masse toeser. Aah ja.
Godaften. Jeg har lige drukket en kop varm kakao med masser af snemands-skumfiduser i mit splinternye Beatles krus, som jeg valgte at forkaele mig selv med igaar. Smukt er det.Min seng er varm og bloed, og jeg glaeder mig egentlig rigtig meget til at putte lige nu. Planerne begynder at hobe sig op, og kulden begynder saa smaat for alvor at dukke op udenfor.
Jeg cykler byen tynd paa min kaere vaertsfaders cykel med smaa blinkende discolys foran og bagpaa i moerket, med haender saa kolde som istapper.
Jeg har faaet foraeret en laederjakke, som faar mig til at foele mig sejere end sejest naar jeg gaar rundt i Yorks gader i den bidende kulde. Almaz er en skoen en. Jeg takker og bukker!
I hjemmet er der blevet pyntet op til jul for alvor, og stuen er naermest et diskotek, fyldt med blinkende julelys - og glitter overalt. Jeg kan li' det.
Der bliver oevet pantomine for fulde droen, da opvisningerne jo naermest staar for doeren. All I want for Christmas skal oeves til det ypperste.
Jeg er saa traet og alligevel ikke og alligevel.
Havregrynskugler er aabenbart ikke ment til at blive lavet udenfor Danmark. Hvis de goer, gaar de da i hvert fald fuldstaendig i skuddermudder. Oev.
I morgen gaar turen til Birmingham til mega modeshow med tekstil klassen, og det skal nok blive en succes er jeg sikker paa. Specielt da jeg hoerte at der var gratis ting og sager over alt. Gratis!
Der gaar rygter om sne i naeste uge, og jeg er ved at gaa ud af mit gode skind af spaending.
Aah ja.
Jeg vil nu putte mig under dynen, og glaede mig til at vaagne op til en god dag.
Ja, for i morgen bliver en god dag
<3
Hej til foerste december. Jep, og hej til Thisted Forsikring.
Vi stoedte tilfaeldigvis ind i en af vores forfader homies i udkanten af York. Coincidence? I think not!
Her ser i Abi og Miriam. Vi er paa tur til Designer Outlet for at skoejter, og sidder her og tager en afslapper,
efter en rimelig hektisk omgang skoejtning. Heldigvis fik vi happy meals med gaase instrumenter. Lucky day? Yes!
Et smule akavet oejeblik i en hue bod udenfor skoejtebanen. Hehe.
Senere fejrede vi denne fine pige, Mirjam, som havde foedselsdag. Eller... Hun havde foedselsdag i torsdag, hvor vi tog i byen - og igaar (loerdag) tog vi ud for at spise middag for at fejre hende endnu engang. Det fortjener hun nemlig :)
Jeg kan ikke komme udenom det. Nu er det endelig blevet december, og jeg befinder mig stadig i det dersens England.
Jeg imponerer folk fra oest og vest med min julestjernelavnings skills, og hoerer julemusik paa fuld skrue. Aabner pakkekalender hver dag, og er lige spaendt hver gang (tak mor!).
Dog er her ingen julekalender i fjernsynet, mangel paa julefrokoster og ingen risengroed. En smule skuffende.
Det er sjovt, hvordan man indser, hvor hoejt man saetter pris paa visse traditioner, ved at vaerre afskaeret fra dem.
Dog er jeg sikker paa, at det nok skal blive en herlig jul her i det hersens England trods alt. Man kan jo altid blot saette sin Broedrene Mortensens jul kalender paa DVD-afspilleren (som jeg fandt ud af at jeg rent faktisk havde paa mit vaerelse, efter at ha boet her naesten en maaned.....), og man er jo saa godt som tilbage i danskernes julede land.
Weekenden har egentlig vaeret ganske fin.
Opslag
