At gaa til koncert. Og mere til.

Den mest hjerteskaerende film, jeg i mit liv har overvaeret. Wow.

Laekre toner og gemmesteder.

Lige nu har jeg gemt mig paa biblioteket, hvor jeg endelig er i stand til at gaa paa YouTube og lytte til alle de gemte skatte der gemmer sig derude. Specielt alle de fantastiske Roskilde aktuelle gutter og gut-inder, som jeg er saa heldig, at skulle overvaere til sommer. Aah ja.
Jeg er endelig kommet paa den anden side, af min 5 timers lange kunst eksamen. At arbejde med tegnekul i 5 timer er en del haardere end man lige skulle tro! Ak ja, men nu har jeg givet mig selv lov til at holde fridag, i erstatning af de dage jeg burde have blevet hjemme sidste uge pga. sygdom, men tog i skole alligevel, fordi jeg skulle forberede Art. Saa jeg smutter snart i biografen og ser en skoer indisk film. Bare for sjov.
Mest af alt burde jeg egentlig lave medie lektier. Eller vaere til min medie timer. Men engang i mellem har man nu brug for at tone helt ud, og glo ud i luften, til vidunderlige toner fra bands man slet ikke kan faa nok af.

Gud, hvor jeg dog elsker te. Og kinder bueno. Og solbriller. Og selebukser. Og soendage - i hvert fald en lille smule. Nogen gange. Lige i dag. Jeg er ikke sikker paa hvorfor. 

Aah, hvor jeg ih, hvor jeg aah

Til sommer bliver jeg atter genforenet med det fineste menneske i hele verden, som i ser ovenfor - nemlig hr. Jonas Bjerre. Jeg er nemlig saa heldig, at Mew besluttede sig for at ta' et smut forbi Roskilde Festival, hvor jeg tilfaeldigvis ogsaa befinder mig paa tidspunktet. Det er nu over et aar siden jeg sidst saa de kaere Mew drenge, og jeg kan slet - overhovedet ikke - vente!
Desuden skal jeg ogsaa denne sommer se helten Bon Iver, de fantastiske engelske lads, The Vaccines, legenderne The Cure, soede First Aid Kit, de glade skaegdrenge fra Analogik, en af de hvide striber Jack White, og en hulens masse flere. Jeg glaeder mig helt fantastisk meget.
I England har jeg i disse dage haft en lidt mystisk uge. Mest af alt praeget af sygdom og kunst eksamens forberedelser. Jeg gaar rundt med en del blandede mystiske fornemmelser i maven, som jeg ikke rigtig kan saette ord paa. Jeg tror maaske nok jeg kan maerke at uret saa smaat er begyndt at tikke for alvor. Turen gaar snart mod Nord. Det hele er saa maerkeligt. Det er som om at verden slet ikke indser det. Jeg ved ikke rigtigt hvad jeg skal synes eller mene om ting disse dage, og det goer mig egentlig ogsaa saa udmattet at proeve, saa jeg tror jeg tager en slapper i stedet for. Er saa udmattet i forvejen. Mine ben har aldrig nogensinde vaeret mere traette. Av og oev. Det er sikkert en loegn - men i ved hvad jeg mener. I gaar var jeg smut forbi the Barbican og se Bombay Bicycle Club. Gode gutter, dog var der lidt for mange moshpittende 14-15 aarige. En smule traettende, ja. Men nu er det fredag, og jeg har lavet kunst forberedelser samtlige timer i dag og resten af ugen, og jeg er saa traet at jeg ikke orker at foretage mig noget. Orker knapt nok at tale engelsk. Saa jeg tror bare jeg vil ligge og glo ud af vinduet lidt - folk siger jo det er saa sundt. Hehe. Hav en god weekend derude!
Kaerlig hilsen fra min seng, Haleys Terrace, York, England.

Droemmer.

Lige i dette oejeblik droemmer jeg mig lang vaek fra regnfulde, kolde England, tilbage til dette vidunderlige hjoerne i min have i Thorsted. Til sommertid og smil. Langt vaek fra forkoelelse, dumme mennesker og eksamener. 

Mine oejenlaag falder i.

Hov. Der sluttede paaskeferien vidst lige med et bang. Jeg har det som om jeg ikke har vaeret i skole i over en maaned, og foelte mig paa ingen maade motiveret til at vende staerkt tilbage til Huntington School og skrigende boern i morges. Jeg foeler jeg ikke har sovet i samtlige doegn, og sidder og halvsover midt i min medie stil, som jeg egentlig skulle ha' afleveret i dag. Men saadan gik det jo ikke. Jeg har verden stoerste behov for massage og og jeg nyser og snoefter. Men paa trods af det hele, sidder jeg og griner lidt for mig selv. Verden og livet er nu engang saa inderligt komisk, det maa jeg indroemme. I dag er der 1 maaned og 29 dage til jeg atter returnerer til frikadeller og wienerbroedet's land; det er helt uendeligt maerkeligt. Jeg er saa glad og mystisk tilpas paa en gang. Om en uge skal jeg til eksamen i Art og male i 5 timer. Hvad resultatet bliver, har jeg ingen anelse om. Men det skal nok blive spaendende. Og paa torsdag smutter jeg til koncert med Bombay Bicycle Club. Ih. Er ganske spaendt. Dette var blot en lille opdatering i hvad der foregaar denne dag i dag i mit liv i England. Aah jo, var forresten i Manchester i loerdags. Ganske interessant oplevelse. Alt i alt er livet nu ganske fornoejerligt. Det maa jeg indroemme. Haaber i har det skoent derude. Vi ses snart.

Det regner sindssygt meget lige nu. Ligesom det gjorde i gaar. Og dagen foer. Og ugen foer. Og som det sikkert ogsaa vil goere i morgen. Aah, april. 

Standby

Regn, sol, blaest, hagl og skyer paa en dag. Vejret skifter saa hurtigt som et blink med oejet, og jeg er personligt gaaet halvt i hi med en kaempe forkoelelse klamrende om mig. Jeg foeler mig mere eller mindre ynkelig og snottet og traet og oer og kvalm og jeg ved ikke hvad. Men! Jeg har ferie. Hvilket betyder, at jeg vil skide hul i min forkoelelse, og smutte tidligt ud i morgen og ta' i biografen for at se Titanic i 3D, for at grine mig selv omkuld. Vild ungdom, du ved. Ej. Jeg krydser fingre for min forkoelelse beslutter sig for at fordufte, saa jeg kan socialicere igen med andre end Ross, Monica, Chandler, Joey, Phoebe og Rachel ("Friends"). Jeg haaber i hygger jer for vildt derude. Kh.

Paaskelam og smoerrede smil

Paaskeferien er ovre os, sneen falder ned med morgenduggen og dagene flyver afsted. I morgen kommer
selveste dronningen af England paa besoeg i York, og jeg kan ikke beskrive hvor stor en ekstase jeg i dette sekund befinder mig i. Haha. Ej, men jeg gaar nu altsaa og har det saa daelens henrivende disse dage. Gaarsdagen blev brugt paa en spontan tur til Scarborough, som er en af Englands smukke havnebyer. Vi (Miriam og jeg) trodsede regnen, og dragede afsted med hat, regnjakke, gummistoevler og solbriller (bare for hyggens skyld) og tog paa eventyr. Der er intet som at sidde i toget med ansigtet presset mod ruden og se paa de fine engelske landskaber som passerer forbi. Og Scarborough var nu bestemt heller ikke vaerst; en hel fantastisk smuk by - selv i oesende regnvejr. Gaderne bugnede af smaa, gamle, hyggelige engelske huse, og oceaner af slik-butikker. Derudover var der kaempe skraaninger med ruiner af et slot paa toppen, som vi bestemte os for at bestige; paa trods af glidende mudder og dryppende haar. Udsigten fra bakkerne/skranterne/hoejningerne/hvad-det-nu-hedder var helt ubeskrivelig. At se havet efter saa mange maaneder var som endelig at vende hjem, paa en skoer maade. Kysten og husene og broerne og traerne og stranden sammensat var saa fantastisk smuk og bevaegende. Helt enestaaende. Efter at have sat fast i samtlige buske og snublet lidt for meget rundt i mudderet, satte vi os driv-vaade ind paa en lillebitte cafe og fik os en kop the og en tea cake. Efter at have sundet os lidt fik vi udforsket Scarborough's samtlige butikker og indsaa begge, at ingen af os nogensinde bliver shoppe-mennesker, og sagde til os selv "Who are we kidding?", og smuttede ned paa rov efter de omtalte beroemte Scarborough fish and chips. Fish and chips er en eller anden ting, som man foeler man burde spise, bare fordi man er i England - og det gjorde vi saa; udemaerket. Men saa heller ikke mere. Dog kan jeg fortaelle, at det lille fish and chips sted (blandt de tusinde mange andre der laa ved stranden) var helt bedaarende. Ternede due, John Lennon i radion og bugnende nips naps (faktisk var der en model af et dansk skib i vinduet - ja, ja)
Da vi endelig foelte os maette af regnen og havet og... Bare vand generelt, satte vi os i toget og vendte snuden mod kaere York igen. Turen gik nu mod Miriam's hus, og som to uheldige sjaele som vi nu er, missede vi samtlige busser, og blev noedt til at gaa den time lange tur, det nu altsaa tager at komme til Miriam's hus. Den iskolde vind blaeste naeste os begge omkuld og taenderne klaprede, men heldigvis er der ikke noget der hedder "oev" eller "kedeligt" naar det kommer til Miriam og jeg - saa paa vejen fandt vi en lille sti, som (paa trods af sindssyg kulde og traette ben) vi da blev noedt til at udforske. Og om vi da ikke fandt, det kaereste faar med de kaereste smaa lam jeg i mit liv har set, for enden af stien. Det var et ganske sentimentalt oejeblik fra min side. Ak ja, hahaha.
Da vi endelig kom indenfor i varmen, blev der drukket Yorkshire the (hurra hurra hurra) og set The Notebook og en hulens masse afsnit af Napoleon Dynamite og grinet og grinet og grinet til vores kroppe ikke kunne holde til mere.
I dag har ogsaa vaeret en herlig dag, som har bydt paa samtlige dejlige mennesker, alt for meget grineri, biograftur, cafetur og alt det der hoerer til en rar dag. Internhederne og smilene og grinene flyver rundt i luften disse dage, og det er noget saa ualmindeligt rart.
Jeg er bare saa glad! Jeg ved jeg har sagt det, men jeg har bare lyst til at sige det igen. Hurra!
Det eneste jeg haaber paa, er blot at solen vil titte frem igen paa himlen i morgen, saa vores sjaele og kroppe kan faa varmen tilbage. Mon ikke dronningen soerger for at bringe solen med sig. Jeg mener, hvad i alverden skulle hun ellers lave?

Jeg sender glade tanker mod alle jer der nu tilfaeldigvis skulle laese dette og haaber i har det rigtig skoent.
Godnat og stjernedrys fra York.

THERE GOES MY LOVE!

Jeg har paaskeferie. I to uger. Jeg lytter til The Blue Van og danser loes. Jeg fejrer foedselsdage og holder picknick's. Jeg maler og maler. Og taler. Alt for meget. Jeg oplever England's smaa-byer paa taet hold. Jeg smutter til impulsive koncerter og ture. Jeg lytter til Beach House hele tiden og saa igen. Jeg spiser. Spiser spiser spiser. Jeg krammer og nyder. Jeg har det dejligt!


PS: Jeg har opholdt mig i UK i 7 maaneder praecis. Ting er for vilde!