Hedeboelge

Aah gud, hvor er jeg dog blevet daarlig til at faa blogget.
Jeg tror grunden er simpelthen, at jeg ikke har internet paa mit vaerelse.
Det vil sige, at jeg bliver noedt til at sidde her i stuen og forstyrre, hvilket
jeg ikke bryder mig saa meget om. Men altsaa, ja, nu er jeg her!

Men altsaa - i England er der for tiden en hedeboelge.
Jeg erindrer ikke at ha' oplevet saa varme dage meget laenge - ikke engang i sommers.
Det er naesten for varmt til at goere noget som helst, og i dag har jeg spist 2 en halv marsbar is.
Med min soede veninde Hennie. Hun er nu en god en!
Desuden har jeg faaet taget skolefoto, hvilket var noget af en akavet oplevelse.
De beder nemlig en om at placere sine arme over kors liggende paa et bord,
som en artig lille skolepige, og saa ellers bare smile der ud af. Well well. Not going to buy those!
Denne dag har jeg endnu engang besoegt Cat i hendes fantastisk hyggelige skoenne hus med Miriam.
Vi gik en tur i den fineste lille skov/park, og Cat viste os hendes trae. Vi kravlede op i traet, og sad og snakkede i nogle timer - utrolig hyggeligt.
Vi kom tilbage til Cats helt fantastiske eventyrlige vaerelse, med stearinlys, lyskaeder, roegelse og Les Miserables soundtrack - for endelig at spise en laekker middag med hende og hendes soede familie.
Jeg siger jer, hendes lillebror er en genial kok!! Avokado, oste fondue, chili con carne, tzatziki og ginger bread. Haps!
Endelig sluttede jeg aftenen af med at vandre ind i en glasdoer, midt i moerket.... Hvorfor har folk saadan nogen???

Resten af ugen har gaaet med at forsoege at kapere varmen. Mine ben er i topform, jeg har koebt en tamborin, Chris er et rart menneske, hummus er en ting jeg savner helt vildt meget, the 6th form garden er helt fantastisk hyggelig og fyldt med haengekoejer. Art er et fag jeg nyder ret meget - det er psykologi til gengaeld ikke rigtig. Min gud, det er svaert!

Jeg har brugt tid paa at tage billeder til mit art projekt denne uge, og kravlet i traer og leget med binoculars - som aabenbart er det engelske ord for kikkert. Det er et ret saa fint og soedt ord, synes jeg.

Jeg bliver noedt til at lave mit art projekt faerdigt til i morgen nu, ville bare lige opdatere en smule.

Ha det godt derude. xxxxx

To be continued... Later

Han sang Pete Doherty og var ret saa fantastisk.

Romantisk middag for tre. Hehe. Miriam og jeg lavede mad, og Alexander kom en time for sent. Daarlig stil! Vi lavede chili con carne med guacamole,  hvilket var noget af en fornoejelse. Haps.

Kaerlighed mellem Mirjam og Miriam. Well well. Soede er de i hvert fald!

Hennie, Mirjam, Miriam og jeg drog paa cafe. Rettere sagt "Vanilla Cafe", som laa gemt vaek, men var helt vildt hyggelig og skoen.

Hele the selvskabet. Det var ret hyggeligt, og Hennie fik senere af vide at hun havde muntret tjeneren op. Det var ret fint.

Et smut forbi bowling hallen skulle der ogsaa til. Her ser i Cat, som er soed og har inviteret mig hjem til hende i julen. Hvor soed er hun lige?

Her ser i Greg. Han var en rigtig daarlig vinder, og den eneste grund til han vandt, var at Hennie og jeg forsoegte at sabbotere ham, hvilket blot resulterede i, at vi kom til at lave strikes for ham. Oev. Hennie og jeg var de sande vindere.

Nu man er i bowling hallen, skal man da ogsaa lige proeve hvordan en orkan foeles. Can you blame them?

Soed cat med soed tattoo. Jeg fik forresten ogsaa en. Ja, det gjorde doed ondt!

Spoegelsesridt med Bart og Hennie. Vi drog syngende, cyklende, dansende mod McDonalds sidst paa aftenen, og jeg tog med Hennie og Mirjam hjem.

Nu er weekenden ved at vaere ved vejs ende, og jeg er traet.
Jeg har tilbragt min weekend med nogle ret saa dejlige mennesker, saa jeg er ganske tilfreds.
Fredag besluttede Miriam og jeg os for at lave middag, saa vi drog mod Tesco's og koebte ind, og boed Alexander paa hjemmelavet Chili Con Carne og guacamole. Vi var selv ret saa tilfredse med maden, og der var baade stearinlys og musik. Hyggeligt! Alexander var saa soed at han havde taget chokolade med til os, saa det hyggede vi os med, og ellers rendte vi blot rundt i omraadet og lollede.
Senere gik jeg en tur med Luke, og lavede et skattekort til min Arts klasse. Finurligt. Jeg sluttede aftenen af i baghaven med et kaempe stort toerklaede, chocopops, comforting sounds og massevis af stjerner.

Loerdag drog jeg til byen med min kaere norske jenta Miriam, og shoppede lidt i genbrugs butikker. Derefter moedtes vi med Hennie og Mirjam, som vi lollede rundt med og drog paa den fineste lille cafe, som Hennie kendte. Vi fik de laekreste frugt scones og den (havde aldrig troet jeg skulle sige det) dejligste vanille the. Det var helt vildt godt.
Det var rart at tilbringe tid med dem alle 3. De er nemlig saa soede.
Vi naaede ogsa lige at hilse paa Bart og Sylvia fra Italien, inden vi blev noedt til at spurte hjem ad, for at skifte toej, inden vi skulle moede Cat og Shelli. Vi var nemlig blevet inviteret paa bowling, og var mere end spaendte! Cats mor gav os et lift til bowlinghallen, og derude moedte vi 10 andre soede mennesker!
Vi spiste nogle nachos, og gav os til at bowle. Bowling er forresten sindssygt dyrt i England. Maerkeligt. Men ja, hvis der skal bowles, skal der bowles!
De foerste to skud jeg affyrede med min engelske bowling kugle, var to strikes. Jeg var henrykt, og jeg foerede hele vejen igennem spillet, indtil Hennie forsoegte at sabbottere Greg, men endte i stedet op med at lave en strike for ham, saa han vandt. Oev boev altsaa!
Dog tog jeg ogsaa lige en runde paa motorcyklen i bowling hallen - one pound well spent!
Ben&Jerry's blev skam ogsaa nydt, og vi forlod bowling hallen syngende og dansende.
Jeg var saa heldig at faa lov til at sove hos Hennie og Mirjam, som er saa soede, og vi spiste verdens laekreste aeblekage og snakkede og snakkede og grinede.
Jeg vaagnede op i en kaempe stor seng til morgenmad bestaende af yoghurt med laekker frugt, the og mere aeblekage. Haps.

Jeg haaber i alle sammen har det godt derhjemme.
xxx

Gode tider

 

Ih, hvor er dagene gode for tide.

De sidste to dage har i al fald vaeret ret saa skoenne og herlige!

I gaar drog Miriam og jeg hjem til Cat efter skole. Hun bor i et meget kunstnerisk og musikalsk hjem, og det var simpelthen det hyggeligste sted.

Hendes vaerelse var dekoreret som en fantasy bog, og vi hilste paa hele hendes zoologiske have, som bestod i alt fra slanger til skildpadder til marsvin. Saa, i gaar proevede jeg for foerste gang i min 17 aar lange tilvaerelse, at holde en slange. Jeg kan sige jer, det var noget af en oplevelse. Indtil slangen havde et mindre uheld paa gulvet. Jeg tror det var lige saa ubehageligt og akavet for den, som det var for os andre!

Hos Cat moedte vi ogsaa to af hendes veninder, som viste sig at vaere rigtig soede og rare - og Cat og hendes soede lillebror lavede middag til os - Pasta bake og Foccacia broed - og det var helt fantastisk!

Jeg fortryder meget jeg ikke tog noget billede af det - det var naesten lige saa smukt som det smagte.

Aah! Og da Cat blot bor soelle 3 huse fra Tesco's, smuttede vi selvfoelgelig forbi, for at koebe en lille dessert bestaende af cheese cake. Vidunderligt!

Cat var saa soed at laane mig bogen "Northern Lights", saa nu skal jeg rigtig igang med at laese. Haaber det kommer til at fungere godt paa engelsk! Saa, i gaar gik jeg (den meget korte vej, som der er i mellem vores huse, rent faktisk) hjem med propfyldt mave og en glad fornemmelse i maven, efter en skoen dag.

Det skal forresten ogsaa lige naevnes, at tidligere paa dagen lavede jeg en himmelsk lasagne til MasterChef, med min kokke partner, Bart - desvaerre vandt vores lasagne ikke konkurrencen om den bedste, men det var  kun blot fordi, at i MasterChef fokuserer de aabenbart kun paa det ydre, og lader den smukkeste lasagne vinde. Daarlig stil! Anyways, hvad jeg proever at sige er, jeg havde en fantastisk maddag igaar!!!!

I dag, tror jeg, har vaeret en af de foerste aegte efteraarsdage. Morgenen var doedkold, paa trods af at solen stod hoejt paa himmelen og jeg gik og klamrede mig til min fantastiske strikkede uldfrakke. Jeg kunne maerke vinden for alvor tage fat i mit haar, og bladene virkede ekstra gyldne.

Jeg har lektier i tonsvis, og billedkunst, og media, og psykologi, og lol, som haenger over hovedet paa mig, men jeg lod mig ikke gaa paa - i stedet havde jeg en helt fantastisk foerste rigtige efteraarsdag med vandretur gennem de fine gader, latter, Miriam og Luke; diskussioner om hoeflighed og overdrevet seje solbriller!

Miriam og jeg tog paa denne hyggelige italienske restaurant, med den fineste tjener, hvor vi spise pizza og is, mens vi ladede op til aftenens hoejdepunkt - koncerten med Pete Doherty!!

Med maven proppet med is, loeb vi hele vejen hen til springvandet, for at moede Beth og hendes kaereste, Jamie, som vi skulle foelges til koncerten med.
Vi naaede lige praecis til koncerten i rette tid, og et band ved navn Likely Lads varmede op. Det var rent faktisk et band som gik paa min skole her sidste aar, og de var vildt dygtige. Selvfoelgelig hjalp det dem ogsaa en del med deres smukke britiske accent, som var to die for! De var faktisk lidt Arctic Monkey-ish. Amazing!
Derefter kom et ganske skaevt band ved navn Billy Bones paa scenen. Forsangeren lignede mest af alt et fugle skraemsel, men der var contrabas, trompet og banjo - og det var for sejt!
Desuden lignede banjo spilleren virkelig Thomas Dybdahl, saa ham var vi noedt til at snakke med efter koncerten - saa det gjorde vi. Men musikken var skoer og sjov - og ganske sej, rent fatisk.
Endelig kom oejeblikket vi alle havde ventet paa. Oejeblikket hvor legenden skulle "enter the stage"!
Dog var vi alle mere eller mindre forvirrede, da en halvbuttet fulderik traadte ud paa scenen og krammede en af scene folkene, for at forsvinde igen.
Vi stod alle maabende, og taenkte: Det kan da ikke vaere ham?!
Men jo, det kunne det. Han kom tilbage og spillede paa sin fine guitar, og drak sine 3 glas vin, og blaeste os alle omkuld med sin rockstarhed!
Miriam og jeg havde formaaet at klemme os helt op til hegnet og stod praecis midt i. Trods irriterende taarnhoeje, ubehoevlede fyre og skubbende fulderikker, klarede vi den. Og vi havde perfekte pladser!!!
Pete formaaede virkelig at fortrylle mig langt vaek, og det var for vildt.
Forresten skal det siges at jeg NAESTEN formaaede at drikke af hans rom og cola, da han gav det til fyren ved siden af mig, men han gav det selvfoelgelig til hans ven, i stedet for mig (?!?!?), saa han bundede den. Taabe!

Men alt i alt var koncerten en kaempe fornoejelse, og en oplevelse jeg sent vil glemme! 

OPDATERER VIDERE I MORGEN / ER VED AT DOE AF TRAETHED ! JEG UNDSKYLDER !
SOV GODT, DERUDE!!! xxxx

Daarlig stedsans, grumpy og madvarer

Hov, nu har jeg glemt at blogge et par dage igen.
Well well, det gaar nok, det er heller ikke sjovt, hvis det er noget, som pludselig bliver en pligt for mig -
men altsaa, nu er jeg tilbage.
Jeg har haft et par mere eller mindre stille dage. Eller jeg ved ikke rigtig hvad jeg kan kalde stille.
Jeg har gaaet en del. Som i meget. Som i rigtig meget. Jeg foeler egentlig at meget af min tid bliver brugt paa gaaben, og jeg er sikker paa, jeg er i superform inden laenge - alt andet ville vaere skoert.
Jeg satser staerkt paa at koebe (aaaah, flere penge...) en cykel snart, saa jeg vil faa lidt lettere ved at komme hurtigere omkring her - det er alligevel en ret saa stor by, maa jeg indroemme.
Saa stor, at jeg igaar formaaede at fare halvvejs vild, paa trods af at ha' vaeret i centrum hundredevis af gange - og jeg skulle virkelig skynde mig. Det var meget dumt, og jeg var meget grumpy. Jeg havde lige vaeret i en vintage butik med Miriam og Aino, og vi gik hen til en anden, da jeg var paa jagt efter en nederdel - da de ikke havde noget ordentligt, ville jeg tilbage til vintage butikken, og Aino og Miriam ville blot vente paa mig.
Jeg fandt hurtigt ud af, at jeg ikke anede hvor det var. Min daarlige stedsans kom naermest helt bag paa mig.
Ogsaa soendag havde jeg mere eller mindre store problemer med min stedsans, da vi skulle besoege Mirjam (hun er fra finland), hvor jeg havde vaeret foer - men huset var bare pist vaek. Troede jeg.
Heldigvis er der noget der hedder Spar (ja, det har de ogsaa her!!!), hvor man kan moede hinanden, og koebe is og saette sig under et stort fint trae i ly for regnen. Soede piger!
I dag har jeg koebt ind til Master Chef, hvor vi i morgen skal lave lasagne - Bart og jeg - godt team!
Vi skulle selv koebe alle ingredienserne, og Bart - gentleman som han er - lod mig baere alting hjem selv.
Well well. Desuden skulle jeg ogsaa koebe ind til vaertsfamilien, da jeg lavede mad til dem i aften.
Tortillas! Jeg var meget tilfreds, maa jeg indroemme. Forresten, saa forstar i ikke hvor meget jeg havde savnet avokado. Det var helt skoert, da jeg fik det igen i gaar!!! Aahhhh... Min vaertsfamilie var meget glade for min madlavning faktisk. Det var rart!
Denne aften har jeg gaaet en tur i nabolaget med Luke og hans hund (endnu en hund........) i et par timer. Her er virkelig flot i de smaa gader og straeder om aftenen. Og himlen. Aah. Jeg sang hele vejen hjem, fordi det hele er godt. Jeg griner meget disse dage. Det er rart.
Jeg smutter igen, fordi min computer doer nu.
Hav det dejligt derude og derhjemme - skal nok faa sendt nogle breve snart!!!

Godnat godnat fra York!

Madfestival, daarlig amerikanske film og godt selvskab

 Jeg tror maaske, at alt hvad du ser paa dette billede, er faldet ned fra himmelen.

Ogsa dette lille stykke her.
Aah, ak, ih!

 Yannick og Luke var ikke saa glade for kameraet, og Yannick angreb det, hver gang jeg forsoegte
at fange et enkelt lille billede af ham. Derfor faar i blot et billede af deres matchende rygge.
Soede er de nu!

 Miriam og Alexander var heller ikke saerlig glade, da jeg hev kameraet frem.
Saerligt den syge Miriam var en anelse grumpy.

 Her ser i mig sammen med Bart og hans venner.
Som i foelge dem, nu ogsaa er mine venner. En ganske hyggelig stund!

Det ses tydeligt, at Bart og jeg er fine venner.

Loerdag var en god dag! Den kaere Miriam sov hos mig fra fredag, og vi laa klemt sammen i min mikroskopiske seng, men ganske hyggeligt var det nu. Dog vaagnede vi allerede ved 7-tiden, ved lyden af noget, som maatte ha' vaeret en papegoeje. Intet mindre kunne goere det. Saa da vi nu var vaagne, kunne vi lige saa godt udnytte tiden fornuftigt. Saa den blev brugt paa en halv times uafbrudt, forholdsvis lydloes latter, da vi jo ikke kunne vaekke resten af huset.
Heldigvis fik vi sovet lidt mere, og jeg fik endda ryddet op og gjort rent paa mit vaerelse for foerste gang, og snakket paa Skype med soede mennesker og alt muligt.
Derefter drog vi mod byen, og jeg var mod min vilje noedt til at bruge dumme 1.70 pund paa den dumme bus, som altid er for sent paa den. Men det var det vaerd, for da vi endelig kom ind til byen, moedte vi Luke og Yannick paa den beroemte Food Festival. Det var det rene utopi, i forstaar ikke hvor meget mad der var!
Alt fra de smukkeste cupcakes, til de fineste toerede frugter, de mest lugtende fest, til det mest vidunderlige fudge i hele verden! Jeg troede ikke mine egne oejne, aerligtalt - og det bedste var at der var gratis smagsproever naermest uanset hvor du gik(!!!!)
Vi koebte en gigantisk vanilje fudge bar, med karamel i midten. Det var bogstaveligt som at tage en bid af himmelen! Jeg maa indroemme, jeg er ved at udvikle en enorm forkaerlighed for fudge. Aah gud altsa!
Da vi forlod madfestivalen, hjalp Luke den fine fyr mig med at faa mig til at faa et mere oekonomisk mobilselvskab, da jeg aabenbart havde brugt 30£ paa to uger, hvilket jeg ikke ligefrem var begejstret for.
Saa, jeg er meget ked af det, men det er nu ikke rigtigt muligt for mig at sms'se hjem. Men jeg haaber i vil skrive til mig paa facebook eller paa min e-mail i stedet.
Efter mange komiske oejeblikke i byen, drog vi mod biografen. Miriam og jeg grinede - igen igen - hele vejen, og det begyndte at irritere en af drengene. Det gjorde dog bare det hele meget sjovere. Well well, det skulle jo vaere saa sundt at grine!
I biografen moedte vi Alexander, og vi gik ind i den lillebitte sal, uden saerlig mange forvetninger. Jeg havde ingen anelse om hvad det var for en film vi skulle til at se, og jeg har aldrig oplevet saa daarligt lugtende en sal. Det var frygteligt (jeg savner virkelig at bruge det ord). Filmen var desvaerre alt for amerikansk, og forfaerdelig daarlig - men jeg noed nu selvskabet!
En mere eller mindre frustreret Yannick, og Luke hastede derefter mod Pound World (det er da den mest fantastiske butik nogensinde!!!), for at finde ud af at den var lukket - en meget utilfreds Yannick!
De blev derefter noedt til at smutte paa jagt efter en lignende butik, og Alexander, Miriam og jeg gik paa jagt efter det billigste mad vi kunne finde. Vi endte med at koebe sandwiches og satte os i parken.
Den kaere Miriam var desvaerre ved at blive syg, og hendes hals var saa daarlig, at den behoede McFlurry.
Med frygt for at oedelaegge vores stolthed, drog vi mod McDonalds, og Miriam spiste is i enorme maengder.
Pludselig moedte vi ingen mindre end Bart fra Holland, og hans andre udvekslingsstudentvenner fra en anden skole i York, og vi brugte resten af aftenen paa at snakke med dem. De var rigtig flinke og rare, og var fra Tyskland og Italien.
Efter en lang dag, drog Miriam og jeg hjem paa gaaben, og jeg afsluttede min aften med dejlig musik og en dejlig varm kop tomatsuppe.
Jeg har det nu ikke helt vaerst!!!

Og det regnede hunde og katte...

Her ser i Cat. Hende moedte vi midt paa madfestivallens senere timer, hvor hun stod
og proevede at lokke de ganske faa kunder til, med frisklavet Yorkshire chokolade.
Det var ret saa laekkert, og Cat er forresten helt fantastisk rar.

Pludselig regnede det cats and dogs. Bogstaveligt talt. Det haglede ogsaa. Miriam og jeg soegte ly under taget af en lille butik, og stod kroebet sammen med en masse andre folk, som ogsaa frygtede det lunefulde vejr. Men regnen slog os bestemt ikke ud, nej, vi stod skam blot og skraalede Beatles, The Kooks og diverse andre fantastiske sange til lyden af den silende regn. Ja, jeg tror skam de andre mennesker fik sig lidt af en oplevelse.

Det var nu blevet fredag, hvilket betoed fri fra skole og sjov og ballade.
Med et grin, forlod Miriam og jeg skolen og gik mod mit hus, til en omgang toast med marmelade. Javel javel. Vi ville blot lige smutte forbi, inden vi tog bussen mod byen - men saa nemt skulle det ikke gaa. For - chokerende nok - var mit buskort, som jeg havde koebt blot to dage inden, forsvundet sin vej. Jeg rodede alt fra papirkurv til tasker og jakker igennem, men det var pist vaek. Ogsaa min mobil stoppede med at ville sende smser paa nogenlunde samme tidspunkt, og jeg tror Miriam for foerste gang oplevede et af mine mindre vredesudbrud.
Da vi (jeg) naegtede at bruge penge paa bussen, drog vi mod byen paa vores smaa ben, og turen viste sig blot at vaere ganske hyggelig. Vi tog et lille kig paa madfestivalen, men desvaerre var vi for sent paa den, grundet mere eller mindre tekniske problemer inden. Dog moedte vi soede Cat fra vores skole, som er et af de venligste mennesker jeg har moedt laenge. Hun gav os ikke blot en, men hele to smagsproever paa chokolade, og vi var glade!
Miriam og jeg havde tilfaeldigt faaet os lokket til en lille foedselsdagsfest paa Gourmet Burger restauranten i byen, og gik derfor rundt i byen og ventede paa at moede de andre gutter.
Vi var rundt i Yorks ydre kanter, som vi aldrig havde set foer, og foer vi vidste af det, gik himmel og jord i et, og det stod ned i staenger. Vi satte os paa en baenk under den noget oedelagte paraply og skraalede Beatles sange for fulde hals.

Endelig moedte vi de andre piger, og Miriam og jeg var desvaerre ikke saa klare til den fine foedselsdagsfest som de andre. Vi lignede mest af alt druknede mus, mens de andre var kroebet i deres fineste puds.
Uden fint kluns eller gave drog vi mod restauranten med en smule daarlig samvittighed over at moede op, uden at kende foedselsdagsbarnet vitterligt godt. Heldigvis syntes hun blot at det var fantastisk hyggeligt at vi kom, og vi var glade og lettede!
Aftenen paa restauranten var overraskende hyggelig og lattermild, og maden var fantastisk. Jeg har lige indset hvor meget jeg har savnet avokado... Vi moedte nogle fantastisk sjove gutter, og hyggede ret saa meget alle sammen.
Til sidst tog vi bussen med de andre tilbage, og Miriam og jeg drog mod mit hus, og afsluttede vores aften med en dejlig kop varm kakao og Dr. Parnassaus paa computeren - dog endte vi begge med at falde i soevn midt i filmen. Anyways - det var en meget vellykket og hyggelig aften!

Oej altsaa. Det er lidt irriterende, at jeg grundet tekniske problemer er kommet ud af min blogging system, saa jeg mangler at poste en masse billeder etc.
Saa i faar lidt af dem nu, synes jeg.
Denne uge har vaeret god, trods mange penge spenderet paa computere og mistede buskort.
Folk er aabenbart begyndt at bemaerke min evne til at faa ting vaek - eller gaa i stykker for den sags skyld. Og ogsaa min daarlige stedsans er blevet kommenteret paa, et par gange eller 10.
Men jeg synes nu altsaa er folk er ret saa soede, selvom de ogsaa her godt kan finde paa at drille en, en gang i mellem. Det er nu egentlig bare lidt rart.
Sidste weekend tilbragte jeg med et par forskellige mennesker. Fredag moedtes min kaere norske jente, Miriam, og jeg med en gut ved navn Alexander, som vi egentlig naermest ikke havde snakket med inden, og det endte med at blive helt vildt hyggeligt!
Vi koebte billig, engelsk chokolade og satte os i en hyggelig park, og snakkede om alt fra Rusland, til Norge, til Danmark, til husedderkopper i York, saa store som haender. Det er ikke engang loegn. Har dog heldigvis ikke set nogen endnu!!! Krydser fingre for at det forbliver saadan.
Miriam, Alexander og jeg drog i paa vores foerste biograftur i York. Alexander er fra Rusland, og var ogsaa blot lige flyttet til York, saaaa.. Filmen var Jane Eire, og er faktisk filmet i Yorkshire omraadet. Uheldigvis var 1800tallets engelsk for svaert for mig at forstaa uden undertekster, og vi blev noedt til at forlade biografen inden filmen var slut, fordi busserne var saa aandsvage.
Det var dog en hyggelig oplevelse alligevel!
Loerdag blev tilbragt med Jannick, Miriam og Luke i byen. Vi spiste sausage rolls, gulerods cupcakes og drak verdenhistoriens laekreste milkshakes. Vi kiggede lidt paa markedet i York, hoerte paa de skoenne musikanter, og fandt et sted hvor man kunne faa fiske fodmassage. Og det er ikke engang loegn. Der blev grint en del! Aftenen blev tilbragt med italienske drenge hos Miriam med film og staahej - ogsaa ganske hyggeligt!
Weekenden blev afsluttet med cupcakes bagning, som ikke blev helt som forventet, men hvad pokker - det var cupcakes!!!
Men altsaa ja - denne uge har ogsaa vaeret god, fyldt med cafe besoeg, besoeg hos soede mennesker som Hennie og Mirjam, picnic ved den dejligste soe, med de fineste aender, middag hos Lynette (vores lokale kontakt person fidus), frokoster ved New Earswic, computer shopping, milkshakes og nydelse af det dejligste solskin, og forvirring over regnen som lige pludselig spaender ben for solen og tager over, foer man aner uraad.
Jeg nyder York, og opdaterer snart om weekenden. Dette var bare en lille opfoelger paa den seneste uge!

 Cupcakes in the making. Det er nu ikke vaerst! Heller ikke i et engelsk koekken.

 Fuldmaane og benspjaet. Paa de ydre kanter af York paa vej mod bussen efter middag hos Lynette.

Theyyyy sayyy it changeees wheeen thee suuun gooess doooown! Soed fugl i soede York med soed musik i oererne.

God musik findes bestemt ogsaa i York. Hurra hurra for My Bloody Valentine.

Tiiiilbage!

Efter en lang pause ude af systemet er jeg tilbage.
Jeg har vaeret forhindret af tekniske problemer, som eksempelvis oedelagte computere, hvilket er noget af et problem, hvis man gerne vil i kontakt med omverdenen. Efter en smule frustration, er problemet nu loest, og jeg er i besiddelse af en splinterny computer. Haps!
Men jeg har laengtes efter at skrive her. For jeg vil bare gerne fortaelle jer, at jeg har det godt! Jeg har det bedre og bedre, for hver dag.
Jeg foeler at jeg har brugt hele dagen i dag paa at smile. Og hvor fantastisk en foelelse er det ikke lige?
Solen skinner her, selvom vi naesten er naaet midten af september, og her er varmt og lunt. Jeg har brugt mine seneste spisefrikvarterer under skyggen af et fint trae, med soede og rare mennesker, omringet af de soedeste smaa butikker, hvor folk kalder en "love". Ja, det er rart.
Her er ogsaa ret saa smukt her i York, kan jeg fortaelle jer.
I morgen er der mad festival, hvor sejt er det lige?!
Jeg er ved at vaenne mig til at tale engelsk, og det er skoert.
Og jeg er begyndt at finde lyden af britiske accenter alle steder fra, helt normal.
Jeg burde sidde og lave lektier til Arts, men altsaa... Aah.
Jeg er rigtig traet. Endnu engang. Jeg bliver noedt til at begynde at skrive dette, paa mere normale tidspunkter paa dagen. Det gaar slet ikke det her.
I dag har vaeret en skoen dag. Virkelig. Nogle gange naar jeg blot gaar rundt og maerker atmosfaeren, faar jeg lyst til at graede af grin.
Bare fordi jeg er glad.
Jeg vil gerne opdatere dette med alt muligt. Men jeg er simpelthen for traet lige nu. Har mange ting at fortaelle. I faar dog lige nogle enkelte billeder nu. Jeg bliver noedt til at sove!
Jeg vil ogsaa gerne lykoenske Danmark med den roede sejr - godt gaaet!
Jeg sender jer alle mine bedste tanker her fra, og haaber i ogsaa har det dejligt.

Godnat til jer alle fra York!

Her ser i Miriam i et af sine bedre oejeblikke. Som et vaskeaegte pakaesel,
med min himmelske milkshake og vores himmelske gulerods cupcakes.
Det var in fact en god dag!!!

Luke er ogsaa fanget i et ganske godt oejeblik.
Han holder nemlig en ganske dyrebar milkshake i haanden.
Et helt fantastisk sted, hvor jeg allerede nu har vaeret tilbage.
Kinder Bueno milkshake?! Jeg siger det bare.
Og det er blot en blandt de over 100 valgmuligheder. Haps!

Her ser i Jannick. Jeg fangede ham i et mere eller mindre genialt oejeblik.
Han var doedsens forelsket i troejen, og koebte den.
Det var sjovere end det lyder!

Cupcakes er ikke til at spoege med.
De var helt fantastiske, og en del bedre end dem vi selv forsoegte os med.
Well well!

Cheers!

Jeg må indrømme, at jeg har det fantastisk lige nu!
Jeg har haft en helt vildt dejlig dag, og sidder nu på mit værelse med Lovin' Spoonful i ørerne,
og verdens skønneste (nye!!) sweater!
Jeg har tilbragt min dag med min søde norske kending, Miriam - og med at møde en masse rare engelske mennesker på skolen! Alting virker bare så meget lettere og rarere i dag,
og folk har virkelig været søde og imødekommende, og jeg er blevet inviteret på fish 'n chips til frokost i morgen!
Hurra! Selvom jeg ikke ved hvor vild jeg er med de dersens engelske specialiter ;) men hvad pokker!

I min form klasse skal jeg åbenbart medbringe baby foto af mig selv til at fryde væggene i klasseværelset. Så deeet... Det bliver... interessant!
Men udover at skoletimerne er ret svære, så synes jeg alting er ret så skønt!
Miriam og jeg tilbragte tiden i York by, og fandt en fantastisk cd/lp butik, med alle de gode gamle. Og meget mere til! Jeg var i ekstase.
Udover cd butikken, fandt vi det mest vidunderlige sted, jeg har set i, jeg ved ikke hvor længe. Fudge world!
Vi stod og kiggede på en mand som lavede den mest himmelske fudge, og fik lov til at smage. Gratis.
Lun chokolade fudge. Det var det rene utopia!
Vi kiggede rundt i byen, og fandt også et par vintage butikker, hvor jeg købte verdens lækreste sweater (den samme som tidligere nævnt). Det er også ved at være en nødvendighed, da efteråret så småt begynder at tage til herovre.
Jeg kan også fortælle jer, at jeg nu er registreret på intet mindre end York bibliotek, og har lånt min første bog.... Dom dom dom. I know!
Senere var vi på en hyggelig restaurant, og sad der i et par timer, indtil vi havde det for dårligt over, at mennesker havde siddet og ventet en evighed, for at få noget at spise. Mad er vigtigt, som i nok ved.
Til sidst gik vi ind i en enorm park, med de mest fantastiske, kæmpestore træer og en fantastisk sø.
Det var helt vildt! Jeg kan ikke vente til det bliver forår, og til at sidde under et af de store træer med en kæmpe skovturskurv.

Det har været en skøn dag, og jeg er simpelthen SÅ træt nu, at jeg bliver nødt til at vente til i morgen med at sætte billederne ind.
Jeg ser frem til at skrive jer et indlæg, hvor jeg ikke er ved at dø af træthed. Jeg har sikkert glemt et par ord i ny og næ - men jeg satser på i bærer over med mig ;)

Nighty night! 

Sooo, Huntington School

Klokken er 23:03 i England, York, nærmere bestemt Wiggington!
Jeg er meget træt og har haft en småforvirrende dag i dag.
Jeg stod op sindssygt tidligt, for at tage en meget tidlig bus, så jeg kunne nå at tale med en dame på kontoret på skolen om at skifte fag, og jeg var ret nervøs for at det ikke kunne lade sig at gøre.
Så jeg drog afsted omkring 7.20, så jeg kunne være der i god tid og nå det hele, og tog mine høretelefoner på i bussen og sad der og dagdrømte. Og før jeg vidste af det, kunne jeg pludselig se centrum af byen, og jeg fik blot sagt: "Excuse me, this isn't Huntington, right?" før jeg vidste jeg var kørt alt for langt.
Så jeg blev nødt til at hoppe af bussen, finde et andet busstoppe sted, vente i årtier på den næste bus, for at skulle løøøøbe hele vejen ind på skolen, for at komme for sent til min såkaldte form class! Åh gud!!
Heldigvis nåede jeg at skifte fag. Så nu har jeg fagene: Arts, Media Studies og Psychology.
Så ved i det!
Jeg har nu været i skole i to dage, og må indrømme, at det engelske skolesystem er en del anderledes
end hvad jeg er vant til, og det er bestemt noget jeg lige skal vænne mig til.
Her er folk utroligt seriøse omkring det meste, og folk forventer en hel del fra en.
Desuden er det at blive undervist på britisk, godt nok også lidt af en udfordring i begyndelsen!
Specielt psykologi, er en smule besværligt, med alle de vanvittige ord. Hæhæ.
Den første dag på skolen, var det ret rart at kende de andre udvekslingsstudenter, så du ikke bare skulle stå der mutters alene uden at kende en sjæl. Nu handler det bare om at komme lidt længere ind på livet af de dersens britter!
I skolen er jeg i noget som hedder 6th form, som består af 12. og 13. klasse. Alle (cirka!) 6th formers bruger deres pauser i noget som er kaldt et form room, hvor der er en slags kantine, hvor man kan købe mad og snacks/slik (det er de da helt pjattede med, de englændere.... ). Egentlig er det ikke rigtig en kantine, for man sidder i en slags sofaer rundt omkring i hele lokalet, og der er fuldstændig proppet, og man skal være en heldig kartoffel for at nå og få et sted og sidde. I frikvartererne er der altid ret så høj musik, så man skal være god til at skabe kontakt - råbende og på engelsk ;)
Så ja, som i nok forstår er der en masse ting, man liiiige skal vænne sig til og liiiiige lære at finde ud af!
Men jeg er sikker på, at det nok skal blive godt. Så snart man begynder og lære menneskerne og stedet lidt bedre at kende!!!
England er et godt sted, her er to kæmpe hunde i huset, her er en japansk udvekslingsstudent, her er rart og jeg glæder mig til en god dag i morgen.
Godnat verden!