Ih, hvor er dagene gode for tide.
De sidste to dage har i al fald vaeret ret saa skoenne og herlige!
I gaar drog Miriam og jeg hjem til Cat efter skole. Hun bor i et meget kunstnerisk og musikalsk hjem, og det var simpelthen det hyggeligste sted.
Hendes vaerelse var dekoreret som en fantasy bog, og vi hilste paa hele hendes zoologiske have, som bestod i alt fra slanger til skildpadder til marsvin. Saa, i gaar proevede jeg for foerste gang i min 17 aar lange tilvaerelse, at holde en slange. Jeg kan sige jer, det var noget af en oplevelse. Indtil slangen havde et mindre uheld paa gulvet. Jeg tror det var lige saa ubehageligt og akavet for den, som det var for os andre!
Hos Cat moedte vi ogsaa to af hendes veninder, som viste sig at vaere rigtig soede og rare - og Cat og hendes soede lillebror lavede middag til os - Pasta bake og Foccacia broed - og det var helt fantastisk!
Jeg fortryder meget jeg ikke tog noget billede af det - det var naesten lige saa smukt som det smagte.
Aah! Og da Cat blot bor soelle 3 huse fra Tesco's, smuttede vi selvfoelgelig forbi, for at koebe en lille dessert bestaende af cheese cake. Vidunderligt!
Cat var saa soed at laane mig bogen "Northern Lights", saa nu skal jeg rigtig igang med at laese. Haaber det kommer til at fungere godt paa engelsk! Saa, i gaar gik jeg (den meget korte vej, som der er i mellem vores huse, rent faktisk) hjem med propfyldt mave og en glad fornemmelse i maven, efter en skoen dag.
Det skal forresten ogsaa lige naevnes, at tidligere paa dagen lavede jeg en himmelsk lasagne til MasterChef, med min kokke partner, Bart - desvaerre vandt vores lasagne ikke konkurrencen om den bedste, men det var kun blot fordi, at i MasterChef fokuserer de aabenbart kun paa det ydre, og lader den smukkeste lasagne vinde. Daarlig stil! Anyways, hvad jeg proever at sige er, jeg havde en fantastisk maddag igaar!!!!
I dag, tror jeg, har vaeret en af de foerste aegte efteraarsdage. Morgenen var doedkold, paa trods af at solen stod hoejt paa himmelen og jeg gik og klamrede mig til min fantastiske strikkede uldfrakke. Jeg kunne maerke vinden for alvor tage fat i mit haar, og bladene virkede ekstra gyldne.
Jeg har lektier i tonsvis, og billedkunst, og media, og psykologi, og lol, som haenger over hovedet paa mig, men jeg lod mig ikke gaa paa - i stedet havde jeg en helt fantastisk foerste rigtige efteraarsdag med vandretur gennem de fine gader, latter, Miriam og Luke; diskussioner om hoeflighed og overdrevet seje solbriller!
Miriam og jeg tog paa denne hyggelige italienske restaurant, med den fineste tjener, hvor vi spise pizza og is, mens vi ladede op til aftenens hoejdepunkt - koncerten med Pete Doherty!!
Med maven proppet med is, loeb vi hele vejen hen til springvandet, for at moede Beth og hendes kaereste, Jamie, som vi skulle foelges til koncerten med.
Vi naaede lige praecis til koncerten i rette tid, og et band ved navn Likely Lads varmede op. Det var rent faktisk et band som gik paa min skole her sidste aar, og de var vildt dygtige. Selvfoelgelig hjalp det dem ogsaa en del med deres smukke britiske accent, som var to die for! De var faktisk lidt Arctic Monkey-ish. Amazing!
Derefter kom et ganske skaevt band ved navn Billy Bones paa scenen. Forsangeren lignede mest af alt et fugle skraemsel, men der var contrabas, trompet og banjo - og det var for sejt!
Desuden lignede banjo spilleren virkelig Thomas Dybdahl, saa ham var vi noedt til at snakke med efter koncerten - saa det gjorde vi. Men musikken var skoer og sjov - og ganske sej, rent fatisk.
Endelig kom oejeblikket vi alle havde ventet paa. Oejeblikket hvor legenden skulle "enter the stage"!
Dog var vi alle mere eller mindre forvirrede, da en halvbuttet fulderik traadte ud paa scenen og krammede en af scene folkene, for at forsvinde igen.
Vi stod alle maabende, og taenkte: Det kan da ikke vaere ham?!
Men jo, det kunne det. Han kom tilbage og spillede paa sin fine guitar, og drak sine 3 glas vin, og blaeste os alle omkuld med sin rockstarhed!
Miriam og jeg havde formaaet at klemme os helt op til hegnet og stod praecis midt i. Trods irriterende taarnhoeje, ubehoevlede fyre og skubbende fulderikker, klarede vi den. Og vi havde perfekte pladser!!!
Pete formaaede virkelig at fortrylle mig langt vaek, og det var for vildt.
Forresten skal det siges at jeg NAESTEN formaaede at drikke af hans rom og cola, da han gav det til fyren ved siden af mig, men han gav det selvfoelgelig til hans ven, i stedet for mig (?!?!?), saa han bundede den. Taabe!
Men alt i alt var koncerten en kaempe fornoejelse, og en oplevelse jeg sent vil glemme!
Vi naaede lige praecis til koncerten i rette tid, og et band ved navn Likely Lads varmede op. Det var rent faktisk et band som gik paa min skole her sidste aar, og de var vildt dygtige. Selvfoelgelig hjalp det dem ogsaa en del med deres smukke britiske accent, som var to die for! De var faktisk lidt Arctic Monkey-ish. Amazing!
Derefter kom et ganske skaevt band ved navn Billy Bones paa scenen. Forsangeren lignede mest af alt et fugle skraemsel, men der var contrabas, trompet og banjo - og det var for sejt!
Desuden lignede banjo spilleren virkelig Thomas Dybdahl, saa ham var vi noedt til at snakke med efter koncerten - saa det gjorde vi. Men musikken var skoer og sjov - og ganske sej, rent fatisk.
Endelig kom oejeblikket vi alle havde ventet paa. Oejeblikket hvor legenden skulle "enter the stage"!
Dog var vi alle mere eller mindre forvirrede, da en halvbuttet fulderik traadte ud paa scenen og krammede en af scene folkene, for at forsvinde igen.
Vi stod alle maabende, og taenkte: Det kan da ikke vaere ham?!
Men jo, det kunne det. Han kom tilbage og spillede paa sin fine guitar, og drak sine 3 glas vin, og blaeste os alle omkuld med sin rockstarhed!
Miriam og jeg havde formaaet at klemme os helt op til hegnet og stod praecis midt i. Trods irriterende taarnhoeje, ubehoevlede fyre og skubbende fulderikker, klarede vi den. Og vi havde perfekte pladser!!!
Pete formaaede virkelig at fortrylle mig langt vaek, og det var for vildt.
Forresten skal det siges at jeg NAESTEN formaaede at drikke af hans rom og cola, da han gav det til fyren ved siden af mig, men han gav det selvfoelgelig til hans ven, i stedet for mig (?!?!?), saa han bundede den. Taabe!
Men alt i alt var koncerten en kaempe fornoejelse, og en oplevelse jeg sent vil glemme!
OPDATERER VIDERE I MORGEN / ER VED AT DOE AF TRAETHED ! JEG UNDSKYLDER !
SOV GODT, DERUDE!!! xxxx
Åh, det lyder som om du har det fantastisk godt! Det er sjovt at læse din opdatering, for du oplever så mange ting i den skønne england. Gad det var mig der skulle se Pete Doherty live.
SvarSletglade tanker fra det lille thisted <3