Aah, foraar

De sidste par dage har verden vaeret domineret af solskin, foraarsfornemmelser og blomsterjagt.

Graderne fik vist listet sig op paa de 16, hvilket for hele Storbritannien jo betyder SOMMER. Saa af med troejen, frem med shortsene og klip klappene, solbrillerne paa og hen til den naermeste starbucks for en frapuchino - eller en god gammeldags is.

For mig, har det ogsaa betydet at foraarshumoeret har vaeret paa det hoejeste. Man kan jo slet ikke lade vaere med at grine og smile, naar himlen er blaa, solen er hoejt paa himlen, naar man nyder udsigten til floden igennem byen, omringet af det fineste selvskab, naar man klimprer paa guitar i parken og griner og griner og aenderne rapper, og isen smelter.
Men i sekundet, skyerne daekker solen igen og byen iklaeder sig sit engelske graa facade, kan jeg maerke at humoeret aendres en smule, og man kommer til at taenke paa de mere serioese ting i tilvaerelsen.
Der er mindre end 3 maaneder til at jeg forlader mit liv i England, og en hulens masse mennesker, som jeg ikke engang er sikker paa, jeg kommer til at se igen. Det er skraemmende. Voldsomt skraemmende.
Selvfoelgelig glaeder jeg mig til at tage gensyn med alle de vidunderlige mennesker i Danmark - men det er saa skraemmende, at foele sig saa splittet, som jeg goer disse dage. At have to liv, to vidt forskellige steder.
Saa, jeg vil blot nyde nyde nyde, alt hvad jeg kan, af de sidste 3 maaneder jeg har i dette land. And make them count! 

Jeg haaber blot paa at solen vil atter titte frem imorgen, og tankerne endnu engang kan drage paa ferie, og vi kan boltre os i solen og floejte hoejere end fuglene.