Aah, hvor jeg ih, hvor jeg aah

Til sommer bliver jeg atter genforenet med det fineste menneske i hele verden, som i ser ovenfor - nemlig hr. Jonas Bjerre. Jeg er nemlig saa heldig, at Mew besluttede sig for at ta' et smut forbi Roskilde Festival, hvor jeg tilfaeldigvis ogsaa befinder mig paa tidspunktet. Det er nu over et aar siden jeg sidst saa de kaere Mew drenge, og jeg kan slet - overhovedet ikke - vente!
Desuden skal jeg ogsaa denne sommer se helten Bon Iver, de fantastiske engelske lads, The Vaccines, legenderne The Cure, soede First Aid Kit, de glade skaegdrenge fra Analogik, en af de hvide striber Jack White, og en hulens masse flere. Jeg glaeder mig helt fantastisk meget.
I England har jeg i disse dage haft en lidt mystisk uge. Mest af alt praeget af sygdom og kunst eksamens forberedelser. Jeg gaar rundt med en del blandede mystiske fornemmelser i maven, som jeg ikke rigtig kan saette ord paa. Jeg tror maaske nok jeg kan maerke at uret saa smaat er begyndt at tikke for alvor. Turen gaar snart mod Nord. Det hele er saa maerkeligt. Det er som om at verden slet ikke indser det. Jeg ved ikke rigtigt hvad jeg skal synes eller mene om ting disse dage, og det goer mig egentlig ogsaa saa udmattet at proeve, saa jeg tror jeg tager en slapper i stedet for. Er saa udmattet i forvejen. Mine ben har aldrig nogensinde vaeret mere traette. Av og oev. Det er sikkert en loegn - men i ved hvad jeg mener. I gaar var jeg smut forbi the Barbican og se Bombay Bicycle Club. Gode gutter, dog var der lidt for mange moshpittende 14-15 aarige. En smule traettende, ja. Men nu er det fredag, og jeg har lavet kunst forberedelser samtlige timer i dag og resten af ugen, og jeg er saa traet at jeg ikke orker at foretage mig noget. Orker knapt nok at tale engelsk. Saa jeg tror bare jeg vil ligge og glo ud af vinduet lidt - folk siger jo det er saa sundt. Hehe. Hav en god weekend derude!
Kaerlig hilsen fra min seng, Haleys Terrace, York, England.