i heard the news that you're planning, to shoot me out of a canon

Det hele er saa skide dejligt, afslappende, vidunderligt, skoert og pissemaerkeligt paa engang, disse dage. Solen skinner, mine foedder er alt for beskidte, jeg har efterhaanden samtlige hudafskrabninger fra skateboard uheld og diverse klipklap katastrofer og min naese er fyldt med fregner. I morgen er det sidste gang jeg ser 3 af mine skoenne veninder (Clara, Aino og Hennie), for hvem ved hvor laenge. Det er saa uhyggeligt. Jeg selv tager afsked med kaere Yorkshire paa naeste fredag. Dagene tilbage er saa faa at jeg ligefrem kan taelle dem paa mine haender. Uhyggeligt. Disse dage naar jeg har vandret hjem i den lune aftenluft, har mine tanker flakket rundt paa vildspor i mit hovede; det hele er saa forvirrende. Jeg skal rent faktisk se alle de folk igen jeg har savnet igennem nu snart 9 maaneder. Jeg skal hjem og sove i min egen seng igen! Og samtidig foeler jeg et kaempe hul; jeg kommer jo for pokker til at bruge det naeste aar paa at laenges efter herlige York og alle de skoenne venner og veninder jeg har faaet her. Aah, det er saa mystisk.
Jeg oplever saa mange lykkelige stunder for tiden, hvilket goer det hele meget svaerere. Men jeg er blot taknemmelig for alt jeg har opnaaet og oplevet dette aar; det har vaeret uforglemmeligt, selv gennem haarde tider. Aah, jeg bliver alt for sentimental nu. Saa saa.
I morgen er ogsaa min sidste dag med min vaertsfamilie, da de tager paa ferie, og jeg skal bo hos min veninde's vaertsfamilie den sidste uge; det bliver spaendene nok! Saa alt er faktisk pakket og (naesten) klart. Endnu en mystisk foelelse. Men ja ja ja.
Jeg vil nu blot fokusere paa at nyde al min tid jeg har tilbage her, og saa ser jeg jo jer alle sammen helt vildt snart. Det bliver nu dejligt!!!
Kan i have det rart.

God vind,
Anne Sofie