søndag den 18. september 2011

Madfestival, daarlig amerikanske film og godt selvskab

 Jeg tror maaske, at alt hvad du ser paa dette billede, er faldet ned fra himmelen.


Ogsa dette lille stykke her.
Aah, ak, ih!
 Yannick og Luke var ikke saa glade for kameraet, og Yannick angreb det, hver gang jeg forsoegte
at fange et enkelt lille billede af ham. Derfor faar i blot et billede af deres matchende rygge.
Soede er de nu!
 Miriam og Alexander var heller ikke saerlig glade, da jeg hev kameraet frem.
Saerligt den syge Miriam var en anelse grumpy.
 Her ser i mig sammen med Bart og hans venner.
Som i foelge dem, nu ogsaa er mine venner. En ganske hyggelig stund!

Det ses tydeligt, at Bart og jeg er fine venner.

Loerdag var en god dag! Den kaere Miriam sov hos mig fra fredag, og vi laa klemt sammen i min mikroskopiske seng, men ganske hyggeligt var det nu. Dog vaagnede vi allerede ved 7-tiden, ved lyden af noget, som maatte ha' vaeret en papegoeje. Intet mindre kunne goere det. Saa da vi nu var vaagne, kunne vi lige saa godt udnytte tiden fornuftigt. Saa den blev brugt paa en halv times uafbrudt, forholdsvis lydloes latter, da vi jo ikke kunne vaekke resten af huset.
Heldigvis fik vi sovet lidt mere, og jeg fik endda ryddet op og gjort rent paa mit vaerelse for foerste gang, og snakket paa Skype med soede mennesker og alt muligt.
Derefter drog vi mod byen, og jeg var mod min vilje noedt til at bruge dumme 1.70 pund paa den dumme bus, som altid er for sent paa den. Men det var det vaerd, for da vi endelig kom ind til byen, moedte vi Luke og Yannick paa den beroemte Food Festival. Det var det rene utopi, i forstaar ikke hvor meget mad der var!
Alt fra de smukkeste cupcakes, til de fineste toerede frugter, de mest lugtende fest, til det mest vidunderlige fudge i hele verden! Jeg troede ikke mine egne oejne, aerligtalt - og det bedste var at der var gratis smagsproever naermest uanset hvor du gik(!!!!)
Vi koebte en gigantisk vanilje fudge bar, med karamel i midten. Det var bogstaveligt som at tage en bid af himmelen! Jeg maa indroemme, jeg er ved at udvikle en enorm forkaerlighed for fudge. Aah gud altsa!
Da vi forlod madfestivalen, hjalp Luke den fine fyr mig med at faa mig til at faa et mere oekonomisk mobilselvskab, da jeg aabenbart havde brugt 30£ paa to uger, hvilket jeg ikke ligefrem var begejstret for.
Saa, jeg er meget ked af det, men det er nu ikke rigtigt muligt for mig at sms'se hjem. Men jeg haaber i vil skrive til mig paa facebook eller paa min e-mail i stedet.
Efter mange komiske oejeblikke i byen, drog vi mod biografen. Miriam og jeg grinede - igen igen - hele vejen, og det begyndte at irritere en af drengene. Det gjorde dog bare det hele meget sjovere. Well well, det skulle jo vaere saa sundt at grine!
I biografen moedte vi Alexander, og vi gik ind i den lillebitte sal, uden saerlig mange forvetninger. Jeg havde ingen anelse om hvad det var for en film vi skulle til at se, og jeg har aldrig oplevet saa daarligt lugtende en sal. Det var frygteligt (jeg savner virkelig at bruge det ord). Filmen var desvaerre alt for amerikansk, og forfaerdelig daarlig - men jeg noed nu selvskabet!
En mere eller mindre frustreret Yannick, og Luke hastede derefter mod Pound World (det er da den mest fantastiske butik nogensinde!!!), for at finde ud af at den var lukket - en meget utilfreds Yannick!
De blev derefter noedt til at smutte paa jagt efter en lignende butik, og Alexander, Miriam og jeg gik paa jagt efter det billigste mad vi kunne finde. Vi endte med at koebe sandwiches og satte os i parken.
Den kaere Miriam var desvaerre ved at blive syg, og hendes hals var saa daarlig, at den behoede McFlurry.
Med frygt for at oedelaegge vores stolthed, drog vi mod McDonalds, og Miriam spiste is i enorme maengder.
Pludselig moedte vi ingen mindre end Bart fra Holland, og hans andre udvekslingsstudentvenner fra en anden skole i York, og vi brugte resten af aftenen paa at snakke med dem. De var rigtig flinke og rare, og var fra Tyskland og Italien.
Efter en lang dag, drog Miriam og jeg hjem paa gaaben, og jeg afsluttede min aften med dejlig musik og en dejlig varm kop tomatsuppe.
Jeg har det nu ikke helt vaerst!!!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar