Og det regnede hunde og katte...

Her ser i Cat. Hende moedte vi midt paa madfestivallens senere timer, hvor hun stod
og proevede at lokke de ganske faa kunder til, med frisklavet Yorkshire chokolade.
Det var ret saa laekkert, og Cat er forresten helt fantastisk rar.

Pludselig regnede det cats and dogs. Bogstaveligt talt. Det haglede ogsaa. Miriam og jeg soegte ly under taget af en lille butik, og stod kroebet sammen med en masse andre folk, som ogsaa frygtede det lunefulde vejr. Men regnen slog os bestemt ikke ud, nej, vi stod skam blot og skraalede Beatles, The Kooks og diverse andre fantastiske sange til lyden af den silende regn. Ja, jeg tror skam de andre mennesker fik sig lidt af en oplevelse.

Det var nu blevet fredag, hvilket betoed fri fra skole og sjov og ballade.
Med et grin, forlod Miriam og jeg skolen og gik mod mit hus, til en omgang toast med marmelade. Javel javel. Vi ville blot lige smutte forbi, inden vi tog bussen mod byen - men saa nemt skulle det ikke gaa. For - chokerende nok - var mit buskort, som jeg havde koebt blot to dage inden, forsvundet sin vej. Jeg rodede alt fra papirkurv til tasker og jakker igennem, men det var pist vaek. Ogsaa min mobil stoppede med at ville sende smser paa nogenlunde samme tidspunkt, og jeg tror Miriam for foerste gang oplevede et af mine mindre vredesudbrud.
Da vi (jeg) naegtede at bruge penge paa bussen, drog vi mod byen paa vores smaa ben, og turen viste sig blot at vaere ganske hyggelig. Vi tog et lille kig paa madfestivalen, men desvaerre var vi for sent paa den, grundet mere eller mindre tekniske problemer inden. Dog moedte vi soede Cat fra vores skole, som er et af de venligste mennesker jeg har moedt laenge. Hun gav os ikke blot en, men hele to smagsproever paa chokolade, og vi var glade!
Miriam og jeg havde tilfaeldigt faaet os lokket til en lille foedselsdagsfest paa Gourmet Burger restauranten i byen, og gik derfor rundt i byen og ventede paa at moede de andre gutter.
Vi var rundt i Yorks ydre kanter, som vi aldrig havde set foer, og foer vi vidste af det, gik himmel og jord i et, og det stod ned i staenger. Vi satte os paa en baenk under den noget oedelagte paraply og skraalede Beatles sange for fulde hals.

Endelig moedte vi de andre piger, og Miriam og jeg var desvaerre ikke saa klare til den fine foedselsdagsfest som de andre. Vi lignede mest af alt druknede mus, mens de andre var kroebet i deres fineste puds.
Uden fint kluns eller gave drog vi mod restauranten med en smule daarlig samvittighed over at moede op, uden at kende foedselsdagsbarnet vitterligt godt. Heldigvis syntes hun blot at det var fantastisk hyggeligt at vi kom, og vi var glade og lettede!
Aftenen paa restauranten var overraskende hyggelig og lattermild, og maden var fantastisk. Jeg har lige indset hvor meget jeg har savnet avokado... Vi moedte nogle fantastisk sjove gutter, og hyggede ret saa meget alle sammen.
Til sidst tog vi bussen med de andre tilbage, og Miriam og jeg drog mod mit hus, og afsluttede vores aften med en dejlig kop varm kakao og Dr. Parnassaus paa computeren - dog endte vi begge med at falde i soevn midt i filmen. Anyways - det var en meget vellykket og hyggelig aften!